Svenskerne vil have mursten

Det er især i den sydlige del af Sverige, hvor efterspørgslen er størst – her viser undersøgelser fra Lunds Tekniske Højskole, at stadig flere familier ønsker at bo i et muret hus.

Det er især i den sydlige del af Sverige, hvor efterspørgslen er størst – her viser undersøgelser fra Lunds Tekniske Højskole, at stadig flere familier ønsker at bo i et muret hus.

Den danske kalk- og teglværksbranche har i en årrække arbejdet på at markedsføre murstenen på det svenske marked, og indsatsen har give pote.

”Vi har valgt at gå utraditionelt til værks. I denne måned udsendes et minimagasin om svenske familiers erfaringer med murstenshuse. Magasinet udsendes sammen med ”Hus och Hem”, som er Sveriges største boligmagasin. Men også vores svenske website tegelinformation.se har vist sig meget effektivt”, siger direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og Teglværksforeningen. Han kan fortælle, at der hver uge året rundt kommer direkte købshenvendelser via websitet.

”Via brevkassen på tegelinformation.se får vi 1-2 henvendelser om ugen, hvor det store spørgsmål er – hvor kan jeg købe mursten? og hvem kan bygge for mig? Der er tale om alt lige fra hele huse til terrassebelægning” forklarer Tommy Bisgaard.

Det svenske marked er helt anderledes end det danske, fx kan man ikke gå ind i en tømmerhandel og se eller bestille mursten. Det sælger man ikke. I Sverige går vejen via en muremester, og dem er der ikke mange af. Derfor de mange spørgsmål til tegelinformation.se.

For at komme forbrugerne i møde har nogle teglproducenter ligefrem udformet små prøvepakker med mursten i chokoladestørrelse, som man kan bestille ganske gratis og på den måde vælge, hvilken farve og overfalde der passer bedst til familiens boligdrøm. Teglproducenterne har også etableret showrooms i Stockholm og Sydsverige, hvor man kan komme og se de mange tegltyper.

Teglindustrien mærker også en øget interesse og efterspørgsel på mursten fra de svenske arkitekter, som interesserer sig for bæredygtighed. Her er interessen for tegl stor, netop fordi der er tale om et naturprodukt med lang levetid og meget lidt vedligehold. 

<