COP15 er endt og resultatet gøres op

Resultatet af FN’s klimatopmøde, blev en hensigtserklæring, der opfordrer landene til at arbejde for at nedbringe CO2-udledningerne. Der blev skabt enighed om at sigte mod at den globale opvarmning begrænses til max. 2 grader Celsius.

Selv om mødet i København sluttede uden en juridisk bindende aftale med konkrete tal for en reduktion af CO2, så fortsætter byggebranchen herhjemme og i resten af EU forsætte med at nedbringe udledningerne.

I EU har man i mange år arbejdet målrettet for at nedbringe CO2-udledningerne, og er derfor langt foran USA og Kina, som først indenfor de senere år har sat CO2-reduktioner på dagsordenen. EU har udover de klimapolitiske målsætninger sat sig for at arbejde for bæredygtighed, og byggebranchen er udvalgt som et ud af seks fokusområder.

EU’s model for bæredygtighed
EU arbejder med nye standarder for bæredygtighed, der tager udgangspunkt i en vurdering af en bygnings livscyklus, altså påvirkninger fra  vugge til grav. Man kan med rimelighed kalde modellen for en helhedsmodel, idet den tager alle aspekter i betragtning, såvel de miljømæssige, de sociale og de økonomiske aspekter.

Når man indregner alle aspekter for et traditionelt murværk kan man konkludere, at tegl har et væsentligt og positivt bidrag til et bæredygtigt byggeri. Murstenshuse med tegltage er både på kort og på langt sigt en miljørigtig, social og økonomisk god investering. Det skyldes bl.a. de gode materialegenskaber kombineret med det lave vedligeholdelsesniveau, og murværkets meget lange levetid.

Fordi murede bygninger kan stå i rå form uden overfladebehandling, belaster man ikke miljøet med kemikalier i form af maling, træbeskyttelse eller lignende. Desuden holder mursten på varmen, og et murstenshus bidrager til et behageligt og sundt indeklima.

De råmaterialer, der indgår i murværk, er naturligt forekommende materiale. De er let tilgængelige, og der er lange og stolte traditioner for en hensigtsmæssig udvinding af fx ler – blandt andet sikrer man, at landskabet efter endt udvinding reetableres til f.eks. landbrug, skovbrug eller rekreative formål.

Ca. 95 % af det murede byggeri recirkuleres og genanvendes ved nedrivning til andre byggeformål. Det kan bruges til ny produktion af byggematerialer, anvendes som tilslagsmateriale eller som jordopfyld ved større anlægsarbejder. Tegl kan deponeres helt uden problemer, da der ikke er miljøbelastende kemikalier i produktet.

De danske kalk- og teglværker anvender en meget moderne fremstillingsteknologi og har i de seneste 30 år gjort en meget stor indsats for at mindske energiforbruget i forbindelse med produktionen. Branchen har gennem denne indsats halveret energiforbruget over de seneste 25 år. Derudover har branchen arbejdet på at reducere CO2-udslippet gennem bl.a. overgang til gasfyring. Den totale CO2-emission i Danmark fra teglproduktion pr. kg tegl, er i dag mindre end 25 % af emissionen for ca. 25 år siden.